Hvis du er så heldig at bo i en lejlighed i København, nyder du nok den centrale beliggenhed, og at du altid er i nærheden af et supermarked, restauranter og lignende. Der er mange fordele ved at bo i København, men der er også visse ulemper. Det er nemlig de færreste, der har råd til at bo i en stor lejlighed i byen, og pladsen i de fleste københavnske lejligheder er en smule trang.
Derfor handler det om at få mest muligt ud af hver eneste kvadratmeter og at udnytte pladsen bedst muligt, så du kan bo stilet og funktionelt på trods af lejlighedens størrelse. Dette vil du få tips til at gøre her.
1: Udnyt vægpladsen med knagerækker
Selvom du måske ikke synes, at du har ret meget gulvplads at gøre godt med, vil der med garanti findes nogle løsninger, hvor du alligevel kan få plads til alle dine sager og udnytte hele rummet.
Du kan for eksempel overveje at bruge væggene til opbevaring, hvilket blandt andet kan gøres ved at hænge fine knagerækker op. Du kan finde gode råd og inspiration til valg af knager og knagerækker på dette website, hvor der også er andre tips til smarte opbevaringsløsninger og indretning.
Det kan skabe en masse liv i rummet ikke bare at lade væggene stå nøgne, og hvis du ikke har så mange malerier og plakater at hænge op, er knagerækken et godt alternativ. Det handler naturligvis om at finde en knagerække, der passer til din indretningsstil, og som bidrager til det æstetiske udtryk.
2: Vælg belysning, der passer til lejligheden
Det er meget forskelligt fra lejlighed til lejlighed, hvor meget lys der kommer ind, og hvis du bor i stuen, vil der typisk komme mindre lys ind, end hvis du bor på eksempelvis femte sal. Derfor bør du altid tænke lejlighedens lysindfald med ind i dine overvejelser, når du vælger belysning. På den måde vil du nemlig kunne finde lamper eller belysning, der både passer til din indretningsstil, men som også passer til netop din lejlighed.
Der findes et hav af forskellige lampe- og belysningsløsninger, og du kan med fordel undersøge mulighederne for at finde ud af, hvad der vil være bedst til din bolig.
3: Tag naturen med ind
På trods af at der er parker og grønne områder i København, får du ikke lige så meget natur, som hvis du bor andre steder i landet. Det betyder, at du måske vil have et større behov for at bringe naturen ind i dit hjem. Dette kan nemt gøres ved at købe nogle skønne planter og blomster, som kan give boligen et friskt og grønnere udtryk. Du kan med fordel vælge nogle fine potter og vaser til, som passer til din personlige indretningsstil.
Du kan også forsøge at vælge møbler i naturmaterialer som træ, hvis du gerne vil give dit hjem et mere naturligt og organisk udtryk. Derudover kan du indrette i natur- og jordfarver, hvilket kan have samme effekt.
4: Slip fantasien løs
Bare fordi du måske ikke har specielt meget plads i din lejlighed, er det ikke ensbetydende med, at du behøver at begrænse dig. Hvis bare du slipper fantasien løs og tænker i muligheder frem for begrænsninger, vil du sagtens kunne indrette din københavnerlejlighed på bedste vis og skabe et hjem, der passer til netop dig.
Hvis du er blevet inspireret til at gå i gang med at peppe din lejlighed op, er det altså bare om at komme i gang. Du kan sagtens pifte indretningen op, uden at det skal koste en formue eller tage meget af din tid.