Om Hygge

Hygge handler om drømme, og vores var at åbne en café, hvor gæster kan komme og være sig selv. Sådan rigtig sig selv. En café med en afslappet og sjælevarm stemning, hvor den gode mad og drikke kommer til sin ret. Et sted omgivet af det, der kendetegner os danskere bedst - vores hygge.


Med 16 års samlet erhvervserfaring fra restaurationsbranchen - i og omkring København - er vi motiverede af gæsterne og brænder for at give dem en service de ikke glemmer. Vi har en interesse i jer og er nysgerrig på, hvem I er. Så når omstændighederne tillader det, glæder vi os til også at tage en snak om både stort og småt. 
Idéen om at starte en café med fokus på hygge udspringer kort og godt af vores personlige ønske om altid, at føle sig hjemme uanset hvor vi er.
Nedenfor kan du læse om, hvad vi gør, for at I skal føle jer velkomne. 

Seriøs hygge med tilfredshedsgaranti

Tilfredshedsgaranti Café Hygge

Hos Hygge tager vi servicen seriøst, og sætter en ære i den mad og drikke vi serverer. Vi samler på glade gæster, og tilbyder alle en service, der lever op til Hygges tilfredshedsgaranti. Det er vores ansvar, og det står vi ved.

Lighed, retfærdighed og respekt.

Hos Hygge er vi ikke tilfredse med ’godt nok’ – vi gør det altid helhjertet, og vores gæsters forventninger og behov prioriteres altid højest. Alle der besøger Hygge, skal have den bedste oplevelse, og netop derfor går vi langt for at ændre en potentiel kedelig oplevelse til en god en af slagsen med følgende tiltag:

En utilfreds gæst modtager et nyt produkt eller deres penge retur, hvis der gøres opmærksom på utilfredsheden, førend produktet er færdigindtaget.

Vores tilfredshedsgaranti er jeres sikkerhed, for at I altid kan have fuld tillid til os. Så behøver I nemlig aldrig tvivle på vores ønsker og ambitioner om at levere den bedste oplevelse til alle - ved enhver lejlighed.

Økologi, spisemærker og sortiment
Økologisk png

 

Hos Hygge har vi stor interesse i mad og ernæring, hvorfor vi har et solidt fokus på økologi, sundhed og velsmag. På menuen har vi derfor anretninger, der både er veganer-, vegetar- og glutenallergiker venlige, og bare rolig, der er masser af smag i. 

Det er i første omgang planen at ansøge om Fødevarestyrelsens økologiske Spisemærke i intervallet '30-60 %'. Om det er muligt, og hvis interessen er der for det, vil vi i fremtiden se på mulighederne for at øge mængden af økologiske varer i sortimentet. Pris og kvalitet skal selvfølgelig gå hånd i hånd.

Hos Hygge har vi valgt at fokusere på de lette anretninger som sandwiches, salater, vores hjemmelavede Joosies, kaffe og kager. Vi vil nemlig hellere lave det, vi er gode til, til perfektion, end at jagte det bredeste kort. Det er kvalitet frem for kvantitet, når det gælder udvalget, og det skal kunne smages.


Caféens særpræg 

Vi har fra starten af været enige om at interiør og dekoration skal afspejle, hvem vi er som personer (se 'Om Os' nederst på siden), respektere vores individuelle kulturarv, samt repræsentere hvilke omgivelser vi selv nyder at befinde os i. Caféen bærer derfor præg af mange forskellige møbler, interiør, service og arbejdsredskaber fra 'mormors barndomshjem'.

Den malede dekoration på væggene i caféen udspringer af Viviens oprindelse fra Ungarn, og stammer fra byen Kalocsa, der ligger godt 130 km syd for hovedstaden Budapest.Kalocsa mønster Café Hygge

På trods af mormorstilen med den afslappede atmosfære, det farverige interiør og udsmykning - så er Hygge med på noderne. Vi er at finde på både Facebook, Instagram og Snapchat.

Hygges maskot det frække Uhyggedyr huserer ligeledes på flere af disse medier. Læs mere om Uhyggedyret her.


 Hygge & Miljøet

Grøn genbrug Café Hygge

Som café kan det være rigtig svært at fjerne alle miljøbelastende materialer fra sin produktion, men vi vil i hvert fald gå langt for at gøre vores til en grønnere fremtid. Vi har derfor allieret os med leverandører, der kan levere miljøvenlige og komposterbare produkter. Alle rengøringsmaterialer, er mærket med de officielle miljømærker Svanemærket og EU-Blomsten, og er uden parfume og farvestoffer. En stor del af vores to-go emballage er af bioplast, fremstillet af majsstivelse, og er således 100% komposterbart. Servietter i caféen bærer FSC mærket, da vi støtter at der ikke bliver fældet flere træer, end skovene kan nå at reproducere.

Møbler og dekorationer i caféen er alle købt som genbrug, både af hensyn til miljøet men også for at tingene har en historie. Det skader jo ikke at alle elementer har lidt hyggeerfaring med fra start.

Vores menukort og generelle fremgangsmetoder i køkkenet er udvalgt med stor hensyntagen til madspild. Vi bestræber os dagligt på at udnytte alle råvarer til fulde for at sikre den mindst mulige belastning af både miljøet og din pengepung. Det er nemlig ikke bare sund fornuft at mindske madspildet, det er også sundt for økonomien.

Svanemærket logo - Café Hygge  Ecolabel - Café Hygge  Naturesse logo - Café Hygge  FSC logo - Café Hygge

Hygges nærområde

 

Café Hygge - Find Hygge

Med lokationen på Nørrebrogade 28, har Café Hygge fået plads i den mest hippe og farverige bydel, der huser et spændende og mangfoldigt mylder af mennesker. Den kulturelle smeltedigel der omkranser caféen, byder på masser af små designerbutikker, genbrugsforretninger og gader og stræder, der emmer af hygge. Der er noget for enhver, så spørg os endelig hvis I mangler inspiration til, hvad der kunne være interessant for jer at se i området. Det er bare om at gå på opdagelse, og vi giver gerne tips!

Lidt ude af Nørrebrogade ligger Assistens kirkegården med den gule mur, hvor det er muligt at se flere berømte personligheders gravsteder, såsom H. C. Andersens, Søren Kirkegaards og rapperen Natasja Saads. Der er et rigtig fint sted, hvor der er rig mulighed for at tage på kaffedate eller holde picnic, da kirkegården har flere større grønne arealer.

Den modsatte vej, ind mod byen, ligger Dronning Louises Bro. Når solen er fremme, er det et must at 'hænge ud' her. I det gode vejr samler unge som gamle sig på broen efter skole eller arbejde, og lader langsomt tiden gå i stå. Tag frokosten med, og slå jer ned imellem de andre. Der er fantastisk hyggeligt og noget der skal opleves!


 
Hvad gør man så for at blive den hyggeligste café på Nørrebro?
Ja, hvad gør man egentlig for at blive den hyggeligste café nogen steder?

 

 


 
 Vi behøver din hjælp for at det skal lykkes!
Næste gang du besøger caféen - spørg efter pen og papir.
Skriv dine forslag eller ønsker ned og læg dem i vores røde postkasse.
Husk navn, telefonnummer og e-mail - så vi kan belønne dig for dine input.
Hver måned udvælger vi den bedste nye eller forbedrende idé, der kan implementeres i caféen.

Rød postkasse med blå fugl Café Hygge


 

Om Os

 

Vivien Vadkerti

Oprindelse: Ungarn

Alder: 24 år

Baggrund: Kom til Danmark i 2013. 3 år i restaurationsbranchen i København. Bachelor i International Hospitality Management. Uddannet barista

Motivation: Altid ønsket at have sin egen lille forretning med mulighed for at snakke med gæsterne. Passioneret omkring bagværk og kager, samt at eksperimentere med sund mad. 

Personlige interesser: Sund levevis, yoga, broderi, at rejse, beskyttelse af miljøet, madlavning, bøger om mad og ernæring, kultur og sprog.

Vivien & Christian Café Hygge

Christian Kronborg

Oprindelse: Danmark

Alder: 30 år

Baggrund: Opvokset i Storkøbenhavn. 13 år i restaurationsbranchen i København. Bachelor i International Hospitality Management.

Motivation: Altid ønsket at have sit eget sted. Naturlig trang til at have mennesker omkring sig. At give en ekstraordinær oplevelse, hvor gæster forventer det ordinære.

Personlige interesser: Løb- og styrketræning, MC, at rejse, bøger om personlig udvikling, Backgammon og bordtennis.


Når man møder den rigtige…

Ved studiestart på International Hospitality Management i august 2015 blev jeg forelsket. Uddannelsen var spændende, og noget jeg virkelig havde glædet mig til at starte på. Men det der optog min opmærksomhed den sommer, og det der senere skulle vise sig at blive de næste mange efterfølgende måneder, var denne Ungarske pige fra min nye parallelklasse. Jeg har aldrig følt at jeg var særlig god til det med at ‘bejle til min udkårne’, men et eller andet må jeg have gjort rigtigt. Det tog bestemt noget tid, men med lidt overtalelse og vedholdenhed begyndte hun heldigvis også at vise interesse for mig... Og i slutningen af november blev vi 'sådan rigtige kærester'.

Café Hygge hjerte png

Det pudsige ved at lige vi to fandt sammen var, at hun på sin foregående uddannelse i Service Management havde skrevet et projekt om at starte sin egen madbod i København med fokus på veganske og glutenfri produkter. Da jeg lærte dette om hende, gik jeg straks i gang med at tegne og fortælle om, hvordan jeg de sidste 10 år selv havde villet starte egen virksomhed, men hvordan jeg også følte, at det ville blive for hårdt at starte sådan et foretagende alene. Vi kiggede på hinanden, pigen smilede og blev lige så tændt ved tanken som jeg. Der var opstået en mulighed. En mulighed for at starte noget sammen. Noget hvor vi kunne bruge hinandens styrker - og hjælpe hinanden i vores udfordringer.

Dette blev starten på Viviens og mit eventyr om at starte vores eget sted - Café Hygge.

- Christian Kronborg, Maj 2018.


  Vi glæder os til at byde jer indenfor!

Café Hygge logo