Sådan sikrer du et sundt tandsæt livet igennem

Hvis du gerne vil holde dine tænder sunde og undgå smerter og ubehag, så er der nogle ting, du skal huske på i din hverdag. Vi har her samlet 5 gode tips til, hvordan du kan sikre en god mundhygiejne og sunde tænder hele livet igennem.

Børst tænder to gange om dagen

Sunde tænder kommer ikke af sig selv. Det er derfor meget vigtigt, at du husker at børste dine tænder minimum to gange om dagen – gerne umiddelbart inden du går i seng og så igen om morgenen, når du står op. Tandbørstningen sørger for at fjerne madrester og bakterier fra tænderne, som ellers kan føre til huller i tænderne.

Skift tandbørsten ud

Tandbørsten bør ikke kun skiftes ud, når den begynder at se slidt ud. Den bør faktisk skiftes ud hver 3. måned – eller før, hvis den begynder at se slidt ud inden. Når du har brugt din tandbørste, bør du også husket på at vaske den grundigt med vand – ellers kan der sætte sig bakterier i den. Som det sidste bør også også generelt vælge en tandbørste med bløde børster, da du ellers kan skade både tænder og tandkød, når du bruger den.

Husk tandtråd

Tandbørstningen er dog ikke nok i sig selv. Den kan kun gøre så meget. Du bør derfor også bruge tandtråd regelmæssigt, gerne én gang om dagen, for at sikre, at der ikke sidder madrester mellem dine tænder. Her kan der nemlig sagtens gemme sig nogle bakterier, som kan give huller i tænderne.

Besøg tandlægen

Tandlægen er ikke kun for børn. Du bør tage regelmæssigt forbi tandlægen hele livet igennem – også selvom du nu selv skal til at betale for det. Hvor ofte er forskelligt fra person til person, men den generelle anbefaling er, at man tager forbi tandlægen mellem hvert halve og hele år. Hvis du er i tvivl om, hvor ofte, du bør gå til tandlægen, bør du tage kontakt til din tandlæge. Hvis du ikke har én, kan vi anbefale denne tandlæge i Greve.

Skær ned på de søde sager

Sukker er en stor synder, når det gælder huller i tænderne. Bakterierne i munden lever nemlig af sukker og omdanner det til sure – og det er denne syre, der kan give huller i tænderne. Det er derfor altid en god idé at skære ned på dit indtag af søde sager – eller som minimum skylle efter med vand, når du har spist søde sager eller frugt eller drukket syreholdige drikkevarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *