Sådan kommer du i form

Der findes utallige fordele ved at motionere på daglig basis. Der er for det første de fysiske fordele i at få en stærkere krop med et bedre kredsløb. Du minimerer risikoen for at udvikle forskellige livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes. Derudover er der også lavere risiko for, at du får kroniske smerter, og du kan samtidig bevæge dig nemmere rundt i hverdagen.

Trapperne på jobbet føles pludselig ikke så uoverskuelige længere, og du kan lege længere og mere energifyldt med børnene i haven. Derudover er der også hele det mentale aspekt af motionen. Du får mere energi, lettere ved at koncentrere dig og dit humør bliver også bedre. Der er alle mulige gode grunde til at komme i form.

Heldigvis er der også utallige måder at komme i form på. Der findes et utal af forskellige slags boldspil som eksempelvis fodbold, håndbold, badminton, tennis, padel og så videre, som du kan give dig i kast med.

Hvis du er mere til selvstændige motionsformer, kan du eksempelvis investere i et par løbesko. Hvis du skal i gang med at løbe er det nemlig vigtigt, at du løber i et par ordentlige løbesko.

Du kan også investere i en racercykel eller endda en spinningscykel. Du kan finde en spinningscykel her: https://hjemmeland.dk/kategori/spinningcykler/. Det handler altså om, at du finder en motionsform, som passer til lige netop dig.

Hvor meget motion skal jeg dyrke?

Det gyldne spørgsmål i denne sammenhæng er så hvor meget motion, du skal dyrke for at få de tidligere omtalte sundhedsmæssige fordele. Det er klart, at du ikke kommer langt med 5 minutter et par gange om ugen. Men du behøver faktisk ikke at motionere i flere timer heller.

Hvis du skal i gang med at motionere efter en længere periode uden motion, er det vigtigt, at du tager det stille og roligt i starten. Dette er både for, at din krop kan vænne sig til den nye tilværelse men også for, at du kan holde motivationen oppe.

Hvis du derfor skal i gang med at cykle, kan det anbefales, at du starter med 3 gange om ugen. Det skal ikke være mere end en halv time ad gangen. Under den halve time behøver du heller ikke at være fuldstændig udkørt bagefter. Tag det i et roligt tempo og mærk efter, hvordan din krop har det.

Hvordan kommer jeg i gang med løb?

Løb skiller sig ud fra andre motionsformer i forhold til belastningsgraden. Belastningen under løb består af mange, små stød og det er derfor vigtigt, at du ikke overbelaster din krop. Løb er en af de mest effektive måder at få en stærk og sund krop på, men det nok er også en af de motionsformer, der indebærer flest skader. Dette handler dog ikke om, at løb er en dårlig motionsform. Det handler snarere om, at mange mennesker starter for hårdt ud.

Når du går i gang med at løbe, bliver din kondition og udholdenhed forbedret hurtigere, end dine muskler og sener gør. Derfor begynder mange at løbe hurtigere og længere, inden deres krop reelt er blevet stærk nok til at kunne klare den nye belastning. Det er derfor ekstra vigtigt, at du starter stille og roligt ud, hvis du gerne vil i gang med løb. Start gerne med 3 gange om ugen og løb ikke mere end 2 kilometer ad gangen. Hvis det så går godt, kan du løbe lidt længere i ugen efter. En tommelfingerregel er, at du ikke må øge den ugentlige mængde med mere end 10 procent. Så selvom det er fristende at løbe hurtigere og længere, er det vigtigt, at du holder igen i starten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.