Danmark har en kultur, som sætter fejringer i fokus. Vores nation har mange danske folk og nytårstraditioner, som mange sætter tid af til.
Vi er især glade for at fejre begivenheder i vintermånederne. Dette kommer måske af, at vi alle savner noget at samles og hygges om, når vinteren trækker kulden og mørket ind over vores lille land.
Nedenfor kan du læse mere om de danske folk og nytårstraditioner, som findes i vintermånederne. Der vil også blive givet eksempler på nogle af de danske fejringsdage.
Den danske kultur har mange historiske traditioner
De officielle fejringsdage i Danmark er ofte et resultat af mange års historie. Det er de samme højtider, der er blevet fejret i flere generationer.
Derfor kan nogle af vores traditioner også virke lidt spøjse eller forældet. For eksempel, er mange af de danske traditioner forbundet med den kristne og protestantiske kirke, selvom Danmark er et af de mindst religiøse lande i hele Europa.
I Danmark tænker mange ikke på julen, påsken eller andre helligdage som en religiøs fejring, men nærmere en mulighed for at hygge med de mennesker, som man holder af.
Indflydelser fra hele verden, men også lokalt
De danske folk og nytårstraditioner har ikke kun forbindelser til kristendommen. Mange af vores traditioner, såsom vores skikke, og den mad vi spiser på disse dage, stammer fra udlandet.
For eksempel, så er brugen af et pyntet juletræ på juleaften faktisk en tradition, der opstod i den tyske middelklasse i 1800-tallet.
Mange af vores indflydelser har en mere lokal oprindelse. Sukkerbrunede kartofler er en madtradition, som kommer fra den danske underklasse mellem 1820 og 1850. Dette var en billig erstatning af sukkerkastanjerne, som den danske overklasse serverede ved deres julebord.
De mange danske folk og nytårstraditioner i vintermånederne:
Mange af vores traditioner har altså både lokale og internationale rødder. Det har derfor også taget mange år og meget historie for at nå frem til de danske folk og nytårstraditioner, som vi har i dag.
Nedenfor kan du læse mere om de specifikke danske folk og nytårstraditioner, som findes i vintermånederne. Der gives nogle få eksempler og en lille forklaring dertil.
December er proppet med fest, farve og hygge
December er nok den måned, der er mest proppet med danske folk og nytårstraditioner.
Julefejringer
Her har vi nemlig julen, som fylder en del og opfordre op til en lille smule fejring hver dag i december, indtil den 24. december, hvor den store fest og sammenkomst ligger.
Gennem julen har vi både advent og Santa Lucia samt lille juleaften, juleaften, 1. juledag og 2. juledag. Alle disse forskellige dage er forbundet med fejringen af Jesu fødsel. Disse dage har alle deres egne traditioner og skikke, som mange gør brug af.
Nytårstraditioner
Ikke nok med, at december måned er fyldt med julehygge og –traditioner, så ligger den sidste dag på året også i denne måned. Her har vi også en masse danske folk og nytårstraditioner som de fleste overholder.
For eksempel, så er det tradition, at man mødes med venner og/eller familie for at spise et godt måltid sammen. Til nytår skal humøret være højt, da vi alle mindes om året, der er gået, og håbefuldt glæder os til det næste.
De fleste ser Dronnings nytårstale, spiser og derefter hygger, indtil det bliver midnat, hvor vi skyder os ind i det nye år med en masse fyrværkeri.
Januar har færre traditioner og festdage, men der er stadig noget at fejre!
Efter en måned spækket med den ene fejring efter den anden, kommer der lidt ro på i januar. De største fejringsdage er:
Nytårsdag
1. januar er national helligdag i Danmark, hvor man fejrer begyndelsen på det nye år. Mange danskere bruger denne dag hjemme på sofaen med en god tv-serie, til at komme sig ovenpå alle festlighederne dagen før.
Helligtrekonger
Helligtrekonger er en fejringsdag, som mange danskere ikke længere fejre. Dette er muligvis, fordi det er en kristen fejringsdag, men uden lige så stærke og veldefineret traditioner, som ses ved f.eks. julen og nytåret.
Fejringsdagen er den 6. januar, og det er dagen, hvor det menes, at de 3 vise mænd nåede frem til Jesus.
Selvom det ikke er en fejrings dag som mange danskere gør noget ud af, så fejres dagen stadig i udlandet. Oftest i katolske og ortodokse kirker.
Hvis du mangler mere fejring, så kan FN-kalenderen hjælpe dig
Hvis du føler dig trist over, at der ikke er meget at fejre i januar, så kan du benytte dig af FNs kalender, hvor du kan se en oversigt over deres internationale fejrings- og mindedage.
I januar er der følgende:
- 4. januar: International Braille-dag
- 24. januar: International uddannelsesdag
- 27. januar: International Holocaust-mindedag
Der er ikke traditioner forbundet med disse dage, men du kan lave dine egne sammen med dem, du holder af for at fejre og mindes disse dage.
Februar byder igen på mange fejringer og traditioner
Selvom januar føles lidt tom, så byder februar igen på mange gode fejringsdage.
Kyndelmisse
Den 2. februar fejres der kyndelmisse. Denne fejringsdag markerer både en kristen og folkelig tradition. Kyndelmisse betyder lysmesse, og de to forklarelse på fejringsdagen er, som følgende:
- På den kristen side, fejre man Jomfru Marias renselse. Denne dag markerer første gang Jesus og Maria trådte fod i et religiøst tempel efter fødslen af frelseren.
- På den folkelige side markerer kyndelmisse, at det er blevet midvinter, og foråret er på vej.
Hverken den kristne eller folkelige fejring af dagen ses ofte i Danmark.
Valentinsdag
Valentinsdag er en folkelig fejringsdag, hvor den romantiske kærlighed sættes i fokus. Denne fejringsdag er svær at placere rent historisk, men den fejres i hele Vesten.
I Danmark fejres den 14. februar, ved at kærestepar bruger dagen sammen og hygger sig samt udveksler også små gaver med hinanden.
Fastelavn
Fastelavn er en fejringsdag, som har en lang (og til tider grotesk) historie i Danmark. I dag fejres dagen dog mest af små børn, som kan slå katten af tønden og klæde sig ud.
Derudover, så byder dagen på traditioner om at lade børn lave ballade og spise en masse fastelavnsboller og slik – det er Danmarks svar på Halloween.
Nytårstraditioner – et værn mod kolde og mørke vintermåneder
Nytårstraditioner er en god måde at bringe familier og vennere tættere sammen i en kold og mørk tid. Dette er med til at skabe gode oplevelser og minder, som man kan huske tilbage på sammen.
Danmarks vintermåneder har altså masser af fejringer og helligdage at byde på. Du skal derfor benytte dig af de muligheder der er, til at samle dine nærmeste og nyde noget godt mad og hinandens selskab.