Københavns flotteste haver om sommeren

Københavns flotteste haver

Når foråret banker på døren, og solen endelig kommer frem efter en lang og mørk vinter, så er det på tide at komme ud og opleve byen. Hvis du bor inde eller omkring København, så har du heldigvis masser af muligheder for at nyde det gode vejr i flotte omgivelser ganske gratis.

De kongelige haver

De kongelige haver er et oplagt sted at starte, og her finder man også forskellige planter og beskæringer. Det kan være med til at give inspiration til din egen have, uanset om du er til sirlige blomsterbed eller haekplanter heijnen. Kongens Have er både super central ved Nørreport og samtidig også lidt af et kunststykke, da haven er anlagt i renæssancestil. Det betyder flotte, rene linjer, spændende geometriske mønstre, og veltrimmede planter og buske.

Den anden oplagte kongelige have at besøge, er naturligvis Frederiksberg Have. Haven dannede rammen for Frederik VI, som i høj grad udnyttede haven til at mødes med folket og blive set ude i offentligheden. Det er også en alsidig oplevelse, da man både har masser af træer, vand, bakker og smukke planter, og ikke mindst Frederiksberg Slot, som troner oppe på toppen af bakken.  Turen i Frederiksberg Have kan fint kombineres med et besøg i Zoologisk Have, der ligger i forlængelse af haven.

Botanisk Have, kirkegårde og fælleder

Ud over de kongelige haver, så er en af de mest populære haver i København naturligvis også Botanisk Have, der også ligger et stenkast fra Nørreport station. Her kan man både gå på opdagelse udenfor og nyde det gode vejr, men det er også nemt at søge tilflugt inde i de forskellige drivhuse eller inde i Palmehuset, som er den store glasbygning i midten, hvor man kan få udsigt over hele haven. Inde i de forskellige drivhuse kan man støde på plantearter i forskellige temperaturer, sommerfugle og forskningsprojekter, da Botanisk Have har en stor samling af sjældne planter.

Derudover er en af de lidt mere oversete muligheder, medmindre man er indfødt københavner, nemlig at besøge de forskellige kirkegårde, der ligger rundt omkring, hvor f.eks. Assistens Kirkegård eller Vestre Kirkegård er yderst populære. Bispebjerg Kirkegård er også kendt for sine flotte kirsebærtræer, der maler området helt lyserødt.

Sidst men ikke mindst, så skal man heller ikke glemme Amager Fælled, Kalvebod Fælled, og Fælledparken, som også er rolige åndehuller for både besøgende og de vilde dyr, man kan være heldig at se på en af sine gåture.