Top 5 udendørs steder at dyrke motion i København

Det er endelig blevet forår og nu behøver du ikke længere slæbe dig selv hen i fitnesscenteret, men kan bare gå ud af døren og løbe en tur i det friske forårsvejr. Men hvor går du hen, ikke bare for at løbe, men også for at træne og lave calisthenics eller andre øvelser? Det får du nogle bud på her, hvor vi ser på de fedeste steder at dyrke motion om sommeren i Danmark.

Løbeture på fælleden

Alle kender Søerne og Fælledparken, men jeg vil tale med dig om en anden fælled, nemlig Amager Fælled og Kalvebod Fælled, som er to oversete perler, med mindre du altså bor på Amager.

Amager Fælled og Kalvebod Fælled ligger ved Islands Brygge og Sydhavnen og byder på fantastiske naturoplevelser og gode løbeture og gåture, hvor du kan løbe på grusstier og se på dyr og natur. Det er et super sted at løbe med mange muligheder for nye ruter.

Aktivitetstaget i Nordhavn

I Nordhavn ligger Aktivitetstaget på toppen af et parkeringshus. Her kan man dyrke crossfit og alle mulige andre typer træning og taget bruges da også flittigt af klubber eller bare af andre der er interesserede.

Hvis du er til calisthenics og andre typer træning med kropsvægt, så er det værd at tage en tur forbi Nordhavn til hvad der vel nok er Københavns bedste udendørs træningscenter.

Vandsport i havnen

Hvis du er mere til vandsport er der masser af muligheder i havnen, både Inderhavnen og langs kysterne, for eksempel ved Amager Strand. Her kan du padle, sejle i kano og meget andet. Det er virkelig unikt at der er så mange muligheder. Tjek listen over hvad du kan prøve, der er noget for enhver lyst, men husk selvfølgelig altid at have redningsvest på.

Klatresport

Er du til klatring er der flere gode udendørs klatrebaner, blandt andet på den famøse Copenhagen Hill, hvor der også er en skibakke, men nu er der også en vild klatrebane på siden, hvor du nok ikke skal være højderæd.