Hvad har Japan med Sri Lanka og Skandinavien at gøre? Og hvor kan du få flere pizza’er i miniformat og slippe for at vælge? Det finder du (ud af) på de 6 bedste restauranter ved Rådhuspladsen i København!
Send smagsløgene hele verden rundt med de 6 bedste restauranter ved Rådhuspladsen. Du finder alt fra street food til gourmetmad og alt derimellem. Alle restauranter er centralt beliggende lige omkring Rådhuspladsen og har alle noget unikt på menukortet. Så du behøver du mere mangle en god restaurant, når du besøger centrum af Kongens København.
Søger du gode restauranter ved Rådhuspladsen?
Så er der heldigvis en lang række at vælge imellem. De 6 bedste er efter vores vurdering:
- District Tonkin
- Damindra
- Chao Viet Kitchen
- Rosie McGee’s (Nu Proud Mary Pub)
- Pico
- Guru
De 6 restauranter byder på et bredt udvalg af gastronomi fra hele verden – fra Vietnam til USA over Indien til Italien, og så et smut omkring Japan, Skandinavien og Sri Lanka.
Lad os tage et kig på dem hver i sær:
Moderne asiatisk
På Mikkel Bryggers Gade finder du vietnamesiske delikatesser i moderne omgivelser. District Tonkin byder på vietnamesisk street food af bedste kvalitet med sans for detaljen i uhøjtidelige omgivelser.
Du kan tage maden med eller spise den på stedet. Og er du vild med det, finder du også en søsterrestaurant på Store Kongensgade.
Norden, Japan og Sri Lanka i èt
Nordisk stil og minimalisme møder Japans rene råvarer og gastronomiske tradition krydret med smag og kulør fra Sri Lanka. Så enkelt – eller ej – kan Damindra forklares.
Eller også kan du bare besøge den og smage dig frem til en bedre forklaring. Du finder den anderledes restaurant lige bag Det Kongelige Teater på Holbergsgade.
Endnu en tur til Vietnam
På Kattesundet kan du smage traditionel vietnamesisk gourmetmad i afslappede omgivelser. Restauranten Chao Viet Kitchen lader dig henføre til Vietnams smukke natur og lækre køkken uden en masse forstyrrelser. Det er rolig gastronomi, der forkæler dine smagsløg, og giver dem en aften i Vietnam.
Spis og fest videre
Husk, at du også kan spise på det festlige Proud Mary Pub (tidl. Rosie McGee’s)! Alle de klassiske tex-mex retter, saftige steaks og store burgere pryder menukortet hos den populære restaurant og dansested Proud Mary Pub.
Det er nemt at finde lige først på Vesterbrogade. Og så er du klar til at feste videre i samme bygning, når aftensmaden er forbi. Du får med garanti en festlig aften på Proud Mary Pub.
Et niche-pizzeria
Hos Pico finder du svaret på enhver tvivl, når du står med det alenlange pizza-kort og ikke kan vælge. For her får du mini-udgaver af flere pizzaer i én og samme bestilling, så du kan få lidt af det hele.
Bundene er bagt på surdej af økologiske ingredienser. Det gør et besøg på den unikke pizzarestaurant lidt mindre syndig end besøg hos et traditionelt pizzeria. Det særprægede pizzaria ligger i Skyttegade.
Indiens mangfoldighed i skandinavisk minimalisme
På den indiske restaurant Guru får du Indiens mangfoldighed i smag og tekstur, mens Skandinaviens minimalisme og enkelthed præger omgivelserne.
Beliggende på Jernbanegade er du i gåafstand fra både Rådhuset og banegården. Og så er du velkommen til at tage nogle af de delikate nordindiske retter med som takeaway. Ummm, lækkert!
Læs også guiden til de bedste cafeer på Christianshavn her!
Kommentarer til de bedste restauranter ved Rådhuspladsen
Har du oplevelser med nogle af de bedste restauranter ved Rådhuspladsen eller mangler der nogle, så hjælp os gerne med en kommentar nedenfor.