Turistguiderne skriver tit om de bedste caféer på Christianshavn og andre steder i København. Men gider du egentlig besøge de steder, der allerede er overrendt af turister? Nej vel! Læs om de 3 bedste – og af turisterne oversete – Christianshavner-caféer her. Så ved du, hvor du skal gå hen med veninderne eller finde ro til en First date.
Gå efter de bedste caféer på Christianshavn, når du skal slappe af med vennerne, skal holde en First date eller mødes med en kollega.
De 3 bedste ligger faktisk i gåafstand fra hinanden og byder på forskellig atmosfære og menukort. Det gør det nemt at vælge mellem dem, alt efter hvor besøgte de er, hvem du skal mødes med, og hvilken stemning du er til den dag.
Hvor ligger de bedste caféer på Christianshavn?
Det kan være svært at finde perlerne blandt de mange caféer på Christianshavn. De 3 bedste caféer på Christianshavn må dog uden tvivl være:
- 108 – The Corner
- Krôyers
- Parterre
De 3 caféer ligger alle lige ved kanalen, og tilbyder et meget forskelligt udvalg af lækkerier, og har hver sin stemning.
På hjørnet af Michelin-stjerner…
Nomas lillesøsterrestaurant 108 har en lille café i forlængelse af lokalerne med navnet 108 – The Corner. Her er stemningen rustik og autentisk, ligesom menukortet med traditionelle kaffevarianter og klassisk wienerbrød kun består af de reneste nordiske råvarer.
Caféen fungerer som vinbar om aftenen, hvor du kan snuppe et glas naturvin – evt. inden du sætter tænderne i den uovertrufne Michelin-værdige mad på restaurant 108 ved siden af.
Frankrig møder nordisk stil
Trods beliggenheden i det forholdsvis dyre lejlighedsområde, Krøyers Plads, er priserne på Krôyers bestemt ikke derefter. For meget rimelige priser kan du spise franske delikatesser i mikset nordisk-fransk indretning.
Og så må du under ingen omstændigheder gå glip af caféens berømte Tarte Flambé! Det er en oplevelse, du sent vil glemme.
Helt nede på jorden
Parterre betyder ”på jorden”, og det beskriver ganske godt den lille perle, som du finder ca. 400 meter fra den legendariske bådudlejning på Christianshavn. Deres croissanter smelter på tungen sammen med den veltillavede kaffe, og det lille hyggelige lokale oser af ambitioner.
Hvem skal med på café?
Vælg altid din café efter hvem der skal med. En cafétur med tøserne er ikke det samme som en god kop kaffe med en kollega eller en First date.
Parterre er bestemt et godt valg for First date med ham eller hende, du har været vild med længe. Her er en afslappet og intim atmosfære, som tillader jer at gå dybt ind i samtalen uden forstyrrelser. Til den rolige catch-up med din søster eller en god veninde er det lille sted også et godt valg.
Krôyers byder på gode siddepladser udenfor, som er ideelt, når du og en kollega lige skal have en hurtig kop kaffe i frokostpausen, eller inden I går på weekend. Der er også plads nok inden for til en god frokost med dine forældre eller bare et par venner.
108 – The Corner er det rene ”Sex and the City”-sted til tøseturen. Om I snupper en søndagsbrunch efter nattens bytur, eller om I starter det hele med et glas vin fredag aften, er underordnet. Stemningen, kvaliteten og indretningen er bare i top!
Forskelligheden og nærheden mellem de tre caféer, er det, der gør dem til de 3 bedste på hele Christianshavn.
Kommentarer til de bedste caféer på Christianshavn
Her har du fået vores anbefalinger, og de er naturligvis påvirket af vores holdninger og dagen, hvor vi var på 108, Kroyers og Parterre. Kom meget gerne med kommentarer til hvilke caféer du syntes er de bedste eller som i hvert fald er et besøg værd på Christianshavn!