Hvor langt er der rundt om Søerne? Spørgsmålet lyder måske simpelt, men hvilke mål søger du? Søerne i København består af et antal søer med et større antal bassiner. Så hvad har du brug for? Er det målet på hver enkelt sø? Eller søger du målet på bassinerne? Eller det samlede mål til en ny løberute rundt om Søerne? Læs mere om de smukke vandoaser, der udgør Søerne i Danmarks hovedstad!
Den samlede længde rundt om Søerne i København er ca. 6 km. Distancen dækker den rekreative rute, der går hele vejen rundt om alle de 3 søer eller 5 bassiner, som Søerne består af. Den løber gennem centrum af København, og går fra Gammel Kongevej til Østerbrogade.
Ruten rundt om Søerne er populær til både løb og spadsereture, ligesom bænke langs ruten og velplacerede caféer med udsigt til vandet byder på afslapning hele året rundt.
Hvor ligger Søerne?
Det rekreative område kendt som Søerne ligger i centrum af København, hvor de strækker sig fra Gammel Kongevej ved Planetariet til dæmningen mod Kampmannsgade og fortsætter til næste dæmning ved Gyldenløvesgade.
Fra Gyldenløvesgade fortsætter Søerne videre til Dronning Louises Bro, og derfra igen videre til tredje dæmning ved Fredensbro. Området med Søerne slutter ved Østerbrogade.
Hvilke søer og bassiner udgør Søerne?
Det korrekte navn på Søerne er Københavns Indre Søer. Søerne består af 3 søer:
- Sankt Jørgens Sø
- Peblinge Sø
- Sortedams Sø
To af søerne, Sankt Jørgens Sø og Sortedams Sø, er delt af en dæmning i hver to bassiner. Søerne består således af i alt 5 bassiner.
I Sortedams Sø ligger der to små anlagte øer – Fiskeøen og Fugleøen – der er yngleplads for fugle. Vandet i søerne kommer primært fra rørlagte åer som Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen, der viderefører vand fra blandt andet Utterslev Mose og Emdrup Sø ind til centrum af København.
Hvordan kan du komme rundt om Søerne?
Det er muligt at gå eller løbe hele vejen rundt om de 3 søer. Ruten er med den samlede omkreds på ca. 6 km en populær løberute, der også anvendes til hyggelige spadsereture.
Du kan således både gå, cykle eller løbe hele vejen rundt om alle søer. Tilsvarende kan du kun køre i bil over broerne eller langs Søerne på de sideløbende veje.
Rundt langs Søerne, som er flittigt besøgt i godt vejr, står der bænke med jævne mellemrum. På velvalgte steder ligger der også caféer, som gør det muligt at forlænge turen rundt om Søerne med lidt vådt eller tørt til ganen, samt et hyggeligt kig ud over vandet.
Brug Søerne hele året…
Du kan bruge Søerne hele året rundt. Om sommeren udlejes der robåde, og mange vælger at holde picnic, fodre ænder eller blot spadsere omkring søområderne. Om vinteren er det populært med kaffe på nogle af de omkringliggende caféer, der har god udsigt til vandet. Mange vælger også at tage en kaffe-to-go med på en frisk spadseretur rundt om søerne i de kolde måneder.
Det er ikke tilladt at bade i Søerne, der ellers kun er mellem 2,5 og 5 meter dybe. I 1950’erne blev Sortedams Sø brugt til bilvæddeløb, når søen var frossen til. I dag foregår der ingen aktiviteter på søen om vinteren, og skøjtning er heller ikke tilladt.
Der er fisk som gedder og andre ferskvandsfisk, men det er kun tilladt at fiske i Søerne med særlig tilladelse. På grund af stor risiko for algedannelse og dermed uklart vand, etablerede Københavns Kommune i 1999 rensning af Emdrup Sø for næringsstoffer for at mindske transporten af næringsstoffer og deraf følgende algedannelse oven på Søerne.
Læs også guiden til: Hyggelige cafeer på Frederiksberg
Kommenter: Hvor langt er der rundt om Søerne
Har du en kommentar til denne artikel: “Hvor langt er der rundt om Søerne”, så skriv gerne nedenfor i kommentarfeltet.