Tag en smuttur til København

Hyggelige Nyhavn - cphhygge

København er en af Europas smukkeste hovedstæder med sine smukke, gamle bygninger, kanaler, statuer og ikke mindst et væld af oplevelser i form af restauranter og museer. København har lidt af det hele, og der er helt sikkert noget for enhver smag. Så hvorfor ikke tage en smuttur til København og nyde den skønne by? Det kan måske være til en forlænget weekend eller bare en enkelt overnatning. Hvad end du vælger, så kommer her en lille guide til, hvad du kan lave i København, mens du er afsted. 

Gamle bygninger og moderne arkitektur

København er en gammel by, hvilket bybilledet i den grad også bærer præg af. Overalt i København kan man se gamle, grønne tage og spir, storslåede kirker og palæer. Udover de gamle, velbevarede bygninger, byder København også på en masse moderne arkitektur, som på fineste vis er blandet sammen med det gamle. Denne sammensætning gør København til noget helt særligt, fordi byen har formået at holde fast i sin historie, mens den samtidig har udviklet sig og fulgt med tiden. Dette er metroen blandt andet et eksempel på.

Mange kulinariske oplevelser

København er ikke kun en by for arkitekturglade mennesker. København er i den grad også en by for dem, som elsker mad. Du kan få alverdens forskellig slags mad fra den allerbilligste fastfood til det dyreste Michelinmad. Hvad end dit budget er, kan du helt sikkert finde noget, der falder i din smag. Det kan dog godt være lidt uoverskueligt at finde en restaurant, som man har lyst til at prøve. Derfor kan man med fordel undersøge de forskellige kvarterer i København, og se hvad de har at byde på. Det kunne for eksempel være en restaurant på Vesterbro

Kultur i massevis

København er også kendt for at være Danmarks kulturhovedstad. Om du er til teater, opera eller musical, så kan du helt sikkert finde en forestilling, som er værd at se. Der findes især mange små teatre, hvor du kan få nogle helt særlige og intime oplevelser. Hvis du er mere til museumsbesøg, er der også rig mulighed for det. Der er både kunstmuseer, naturhistoriske museer og selvfølgelig også Nationalmuseet. Hvert museum byder på en unik oplevelse, hvor du helt sikkert lærer noget, som du ikke allerede vidste. København er også stedet, hvis du gerne vil udforske den nye musikscene og udfordre din egen musiksmag.